Sundhedspolitisk Netværk
Landets stærkeste sundhedspolitiske netværk med fingeren på pulsen.
Sundhedspolitik kan afgøre valg. Det er sprængfarligt, men også et nærværende politikområde, og det står ofte øverst på den politiske dagsorden. Men hvordan bliver midlerne i sundhedssektoren fordelt, så vi får bedst og mest mulig sundhed for pengene? Det sundhedspolitiske netværk tager fat i de helt store spørgsmål om fremtidens udfordringer i sundhedssektoren, når det udfordrer medlemmerne og oplægsholdere til at finde løsninger og skabe debat.
Netværket er en unikt sammensat gruppe af sundhedspolitiske aktører, hvor både myndigheder, interesseorganisationer og private virksomheder er repræsenteret. Netværkets brede medlemskreds skaber rammen for mangefacetterede debatter og erfaringsudvekslinger. Samuelsen tiltrækker de bedste oplægsholdere og lægger vægt på et højt fagligt udbytte på hvert eneste møde, fordi det skaber en solid fælles baggrund for netværksdannelsen blandt medlemmerne.
Målgruppe og møder: Netværket henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere i sundhedssektoren. Der afholdes 5-6 netværksmøder årligt med 1-2 måneders mellemrum, og de foregår centralt i København. Mødestederne fremgår af møderækken.
Pris og tilmelding: Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år regnet fra første møde efter tilmeldingstidspunktet. Prisen er 19.950 kr. ekskl. moms for et års medlemskab. Beløbet dækker udgifter til den løbende administration af netværksmøderne.
Udvidet medlemskab: Hvis du synes, at et eller flere netværksmøder i andre af vores netværk er interessante, kan du udvide dit medlemskab og deltage i ekstra, valgfrie netværksmøder på tværs af netværkene. Læs mere her.
Kommende netværksmøder
Skal sundhedsinnovation drive udviklingen?
onsdag den 20. maj 2026 - 09.15
Hvis vi for alvor skal sætte forebyggelse på dagsordenen
fredag den 4. september 2026 - 09.15
Dansk pharma i en globaliseret virkelighed
fredag den 6. november 2026 - 09.15
SUNDHEDSPOLITISK NYTÅRSKUR
torsdag den 28. januar 2027 - 12.30
Risikostyring i en kompleks sundhedsverden
onsdag den 17. marts 2027 - 09.15
Rådene har ordet
onsdag den 12. maj 2027 - 09.15
Interesseret?
Udfyld kontaktformularen til højre og bliv kontaktet med henblik på at blive en del af Samuelsens netværk, hvor du kan sætte dit præg på samfundsdebatten. Netværkene bliver styret af nogle af landets mest erfarne eksperter inden for deres områder, og møderne gæstes hver gang af aktuelle oplægsholdere.
