Bygge- og boligpolitisk netværk
Hvordan støbes et fundament for en fremsynet bæredygtig bygge- og boligpolitik?
Hvad er de centrale, økonomiske og tekniske forudsætninger for en konstruktiv og fremadrettet bygge- og boligpolitik? Hvilken rolle spiller pensionskasserne i finansieringen af nybyggeri? Hvordan skal hovedstadens kommende vækst i indbyggertal tackles? Og hvordan opretholder vi blandede bydele og håndterer de stigende udfordringer for den almene sektor?
Samuelsens bygge- og boligpolitiske netværk tager fat på de store spørgsmål om fremtidens mål og udfordringer på området. Herudover debatterer det konkrete løsninger på aktuelle problemstillinger, herunder de mange projekter, initiativer og muligheder, der bliver anvendt, overvejet og planlagt lige nu.
Netværket samler aktører på tværs af bygge- og boligsektoren, og det udfordrer medlemmerne og oplægsholderne på at finde løsninger og skabe debat. Netværkets brede medlemskreds giver god mulighed for nuancerede debatter og erfaringsudveksling. Samuelsen tiltrækker de bedste oplægsholdere og lægger vægt på et højt fagligt udbytte på hvert eneste netværksmøde, fordi det skaber en solid fælles baggrund for netværksdannelsen blandt medlemmerne.
Målgruppe og møder: Netværket henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere i interesseorganisationer, offentlige institutioner og private virksomheder, der har en professionel interesse i bygge- og boligpolitik. Der afholdes 5-6 netværksmøder årligt med 1-2 måneders mellemrum. Netværksmøderne foregår centralt i København.
Pris og tilmelding: Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år regnet fra første møde efter tilmeldingstidspunktet. Prisen er 19.950 kr. ekskl. moms for et års medlemskab. Beløbet dækker udgifter til den løbende administration af netværksmøderne.
Udvidet medlemskab: Hvis du synes, at et eller flere netværksmøder i andre af vores netværk er interessante, kan du udvide dit medlemskab og deltage i ekstra, valgfrie netværksmøder på tværs af netværkene. Læs mere her.
Kommende netværksmøder
Fra kontrollerende paragrafer til trygge partnerskaber
tirsdag den 5. maj 2026 - 09.15
Sejltur: Byudvikling, byggerier og netværk til vands
torsdag den 4. juni 2026 - 14.00
BYGGERIETS TOPMØDE: Fremtidens kvadratmeter
torsdag den 17. september 2026 - 09.30
Det arkitektoniske udtryk i praksis
tirsdag den 10. november 2026 - 09.15
Fremtidssikring af den eksisterende by
torsdag den 3. juni 2027 - 09.15
Store projekter, store udfordringer: På tur til Statens Naturhistoriske Museum
torsdag den 11. november 2027 - 09.15
Interesseret?
Udfyld kontaktformularen til højre og bliv kontaktet med henblik på at blive en del af Samuelsens netværk, hvor du kan sætte dit præg på samfundsdebatten. Netværkene bliver styret af nogle af landets mest erfarne eksperter inden for deres områder, og møderne gæstes hver gang af aktuelle oplægsholdere.
