Interesseorganisationerne har en betydelig og integreret magt i det danske samfund. Og gennem tiden er flere partier blevet beskyldt for, at deres politik er groet på Axelborg, i FHs glaspalads eller i kælderen under Ældre Sagen. Men deres indflydelse har ændret karakter gennem de seneste årtier. Med regeringer hen over midten, og opbrud i fløjene, er de traditionelle rammer for interessevaretagelsen sat fri. Derfor inviterer vi tre organisationer med tidligere politiske figurer i spidsen til at drøfte, hvorvidt ressourcer og medlemstal stadig er en magtfaktor i et nyt politisk magtlandskab. Er tiden for privilegeret adgang forbi? Hvordan navigerer man som lobbyist, når man ikke kan forudsige de politiske vinde? Og hvilke kanaler overser vi, når det kommer til at bedrive interessevaretagelse med gennemslagskraft? Vi sætter fokus på organisationerne og fremtiden for det succesfulde lobbyarbejde.
Oplægsholdere
v/ Rasmus Prehn, fhv. fødevareminister (S) og direktør, Økologisk Landsforening, Claus Richter, fhv. partisekretær (V) og direktør, Diabetesforeningen samt Majbrit Berlau, fhv. folketingsmedlem (EL) og generalsekretær, Sex & Samfund
Tid og sted
Arkitektforeningen, Åbenrå 34, 1124 København K
29.01.2027
09.15-12.00
Interesseret?
Tilmeld dig Samuelsens netværk, og sæt dit præg på samfundsdebatten. Netværkene bliver styret af landets mest erfarne eksperter og aktuelle oplægsholdere.
Medlemskab