Hvor blev forebyggelsen af?

Sygehusene kan spare milliardbeløb, hvis folkesundheden nærmede sig den såkaldte idealtilstand: En tilstand, hvor ingen ryger, ingen har et højt alkoholforbrug og ingen er svært overvægtige. Et bredt løft af folkesundheden vil desuden medføre betydelige besparelser på førtidspension og sygefravær, foruden øget livskvalitet og leveår for befolkningen. Alligevel har forebyggelsen historisk en tendens til at falde bagud i kapløbet om midlerne i sundhedsvæsenet. Af den samlede investeringsramme i sundhedsreformen er der afsat 250 mio. om året fra 2027 og frem til 2030 svarende til en milliard kroner til strukturelle forebyggelsesindsatser. På dagens møde undersøger vi, hvad vi kan forvente os af midlerne i de kommende år. Vil folkesundhedsloven få os tættere på idealtilstanden? Hvilken effekt kan vi forvente af initiativerne? Og er sundhedsreformen reelt et skridt i den rigtige retning? Vi har inviteret tre aktører, der har fulgt den strukturelle forebyggelses udvikling gennem tiden til at gøre os klogere på, om vi nærmer os en sundere befolkning. Vi sætter fokus på den forebyggelse, der kan løfte folkesundheden, mindske forekomsten af livsstilsygdomme og reducere omkostninger i sundhedsvæsenet.